Index

Stikord


Baggrund
Mitfordiana. Nancy, Pam, Tom, Diana, Unity, Decca og Debo.

OBS:

Jeg skriver om nogle bøger, der interesserer mig. Jeg anmelder ikke for andre.

Om dette site

Jeg blev op­ta­get af em­net “Mit­for­di­a­na” for snart læn­ge si­den. Jeg har læst en mas­se om Mit­ford­er­ne og af dem, og ef­ter­hånd­en som jeg har læst og tænkt o­ver ting­e­ne, har jeg følt trang til at skri­ve om det. Det er selv­føl­ge­lig mit håb, at em­net også vil in­ter­es­se­re an­dre og må­ske give dem lyst til selv at læ­se me­re.

Unity Mitford, A Quest

David Pryce-Jones: Unity Mitford, A Quest

Biografiskriverens dilemma

Unity Mitford - A Quest Når man læser biografier, opdager man til tider, at forfatteren på en måde har forelsket sig i sit offer. Denne forelskelse smitter tit af på det skriftlige udtryk og gør ofte produktet mere læseværdigt. Så længe biografiforfatterens "offer" er, hvad man kunne kalde et nogenlunde ordentligt menneske, gør det da heller ikke noget, at der sværmes en anelse for vedkommende. Anderledes stiller sagen sig imidlertid, når der er tale om en biografi over et menneske, hvor der er almindelig enighed om, at vedkommende bestemt ikke er noget at samle på. Et sådant menneske kan jo sagtens være interessant nok til, at nogen vil ønske at skrive eller læse en fremstilling af vedkommendes liv. Men den føromtalte forelskelse er næppe på sin plads!

David Pryce-Jones

Dette problem er forfatteren til biografien over Unity Mitford løbet ind i. Hvordan har han så klaret det? Altså at skrive en interessant og læseværdig beretning om hendes liv og levned uden på nogen måde at forherlige hende? Personligt synes jeg ikke, at han har klaret det særlig fremragende. David Pryce-Jones' teknik har været at interviewe i hundredevis af mennesker, der på den ene eller den anden måde har haft noget med damen at gøre. Det er der i sig selv ikke noget forkert i, men resultatet er nu blevet underligt tørt og kedeligt, og det giver heller ikke nogen særlig gode svar på det spørgsmål, alle, der har beskæftiget sig med Unity Mitford, ønsker besvaret: Hvordan gik det til, at hun udviklede sig, som hun gjorde?

En fyldestgørende karakteristik?

Pryce-Jones' svar er nærmest, at hun er en uopdragen unge, der aldrig er blevet voksen. Han mere end antyder også, at hun heller ikke ligefrem var den skarpeste kniv i skuffen. Han får hende simpelthen til at virke utiltalende i almindelighed, hendes sympatier for en vis herre med overskæg helt ufortalt. Disse ting kan såmænd sagtens være rigtige, men de udgør ikke nogen fuldstændig forklaring på fænomenet. Pryce-Jones glemmer at tage stilling til, at der var masser af andre englændere, der var fascister, for slet ikke at tale om nazisternes glødende tilhængere i selve Tyskland. Faktisk var der mange af de engelske fascister, der fortsatte med at være det også længe efter 2. verdenskrigs afslutning. I sin iver for at distancere sig fra hende, får Pryce-Jones hende nærmest udnævnt til at være en slags "freak", hvilket er lidt for billigt. Det ville måske gøre lidt for ondt, hvis man måtte indrømme, at en i og for sig ret ordinær ung pige kunne udvikle sig, som Unity Mitford gjorde. Ikke desto mindre vil jeg mene, at det er dette, der er tilfældet. En masse andre mennesker, der har mærket visse ryk i højre arms muskler til tider, klarer således frisag uden den ringeste påtale. Man kan sige, at Unity Mitford var speciel i og med at hun tog til Tyskland og faktisk opsøgte Hitler og masede sig ind på hans person. Det var der ikke så mange andre, der gjorde. Men hendes politiske holdninger, hvis det var det, de var, var ikke så ualmindelige i Storbritannien på hendes tid og i hendes samfundsklasse.

Bogen, Unity Mitford - A Quest, udkom i 1976, altså over 30 år nærmere på de begivenheder, den beskæftiger sig med, end nutiden. Hvis nogen ville give sig i kast med at skrive en bog om Unity Mitford i dag, kan det da godt være, at de ville turde opdage forsonende, eller bare menneskelige træk, ved hende. På den anden side er hun måske ikke interessant nok til at blive beskrevet igen.

En ikke udgivet biografi

Sydney Redesdale siges at have begået en biografi over sin datter. Dette manuskript har aldrig været offentliggjort, og man kan vel godt tillade sig at være lidt nysgerrig over hvorfor. Sydney Redesdale skulle have været ganske god til at udtrykke sig på skrift; døtrene har det ikke fra fremmede. Alligevel har familien altså hidtil valgt, at manuskriptet ikke skulle offentliggøres. De har jo ellers udgivet masser af private breve med nok så kontroversielt indhold. Men det kan nok være, at Unitys mor udtrykker sig på en måde om sin datter og hendes sympatier, som stadig ville være for svær for folk at goutere. Personlig mener jeg, at det kunne være meget interessant at læse, hvad hun havde at sige.

David Pryce-Jones: Unity Mitford, A Quest, isbn 0-352-30149-x, Star

Sidst opdateret 17-03-2017