Index

Stikord


Baggrund
Mitfordiana. Nancy, Pam, Tom, Diana, Unity, Decca og Debo.

OBS:

Jeg skriver om nogle bøger, der interesserer mig. Jeg anmelder ikke for andre.

Om dette site

Jeg blev op­ta­get af em­net “Mit­for­di­a­na” for snart læn­ge si­den. Jeg har læst en mas­se om Mit­ford­er­ne og af dem, og ef­ter­hånd­en som jeg har læst og tænkt o­ver ting­e­ne, har jeg følt trang til at skri­ve om det. Det er selv­føl­ge­lig mit håb, at em­net også vil in­ter­es­se­re an­dre og må­ske give dem lyst til selv at læ­se me­re.

Søstrene, Jessica - "Decca"

Boudledidge

Jessica Mitford blev født i 1917 som Mitfordfamiliens sjette barn. Kaldenavnet "Decca" er uden tvivl hendes første udtale af sit eget navn. Hun voksede op med et nært forhold til sin søster, Unity. De to opfandt sammen det hemmelige sprog, "Boudledidge", som kun de to talte, men som de andre søskende til en vis grad forstod.

Løbevæk-penge

Hons and Rebels Iflg. Deccas selvbiografiske Hons and Rebels, blev livet i familiehjemmet i Swinbrook snart klaustrofobisk og uudholdeligt. Decca oprettede i en ung alder en "flugtkonto" med "løbevæk-penge". Disse penge fik hun snart brug for, da hun som nittenårig flygtede til Spanien sammen med sin fætter, Esmond Romilly. De to var kommunister, og de ville med i den spanske borgerkrig. Esmond havde før været i Spanien som journalist, og nu ville de sammen rejse derned. Decca fik af sine forældre tilladelse til at tage på en tur til Frankrig sammen med en "veninde". På den måde fik det unge par et forspring på nogle dage, inden familierne anede uråd. De ville også giftes, men familierne havde problemer med at acceptere deres planer. Mitfords sendte Nancy og Peter Rodd ud for at overtale Decca til at komme hjem igen, men det lykkedes ikke.

Ægteskab og barn i East-End

Parret blev gift og flyttede senere tilbage til England, hvor de slog sig ned i Londons East End, som dengang mest var arbejderkvarterer og slum. De havde kontakt med familien Mitford gennem Deccas bror, Tommy, som besøgte dem uden at fortælle det til forældrene. Forældrene havde nemlig forbudt de øvrige søskende at have kontakt med parret. I 1937 fødte Decca deres første datter, Julia, som døde under en mæslingeepidimi det følgende år.

Udvandring til U.S.A.

I 1939 besluttede parret at emigrere til USA. De indhentede introduktionskrivelser fra mange af deres berømte og berygtede slægtninge og venner og drog så ellers af sted, uden ret mange penge. Vel ankommet til Staterne benyttede de deres introduktionsskrivelser til at finde billig (gratis) kost og logi rundt om i den første tid. De søgte begge arbejde, men det lå lidt tungt med at finde noget. På et tidspunkt havde de held til at forpagte en bar i Florida. Esmond Romilly blev også rejsende (sælger, altså) i silkestrømper en overgang. Da anden verdenskrig for alvor gik i gang, insisterede Esmond på at deltage. Han kom til Canada, hvor han blev uddannet til pilot i R.C.A.F. Decca, der i mellemtiden var gravid igen, boede hos bekendte i Washington D.C. Hun havde planer om at flytte til England igen for at være tættere på sin mand. Det blev imidlertid aldrig til noget, idet Esmond blev meldt savnet allerede i 1941. Det tog Decca mange måneder at acceptere, at hun ikke skulle se Esmond igen, og hun prøvede på mange måder at skaffe sig oplysninger om, hvad der var sket med ham. Bl.a. kontaktede hun Winston Churchill, som var Esmonds onkel, men selv ikke han kunne finde gode nyheder til hende. Hun fik arbejde hos RAFs delegation i New York, men forlod dette job efter kort tid og begyndte at arbejde for OPA (Office of Price Administration), et regeringsagentur med ansvar for priskontrol, huslejekontrol og krigstidsrationering.

Mødet med Bob Treuhaft

Hun skrev flittigt med sin mor i denne periode, og moderen bad hende mange gange om at komme hjem, men Decca havde besluttet sig for at blive i Amerika. Hun mente, at det var et bedre sted for børn at vokse op, at de gratis skoler var meget bedre end i England, og at folk generelt var meget flinkere. Mens hun arbejdede for OPA, mødte hun juristen Robert Treuhaft. Da hun efter kort tid opdagede, at Bob Treuhaft var forlovet, fik hun et chok. Ikke så meget over, at han var forlovet, som over sin egen reaktion. Hun var vanvittigt jaloux! Det kunne hun slet ikke holde ud. Hun havde stadig ikke helt accepteret, at Esmond var død, og i hvert fald sørgede hun stadig over ham. Under de omstændigheder følte hun slet ikke, at hun kunne tillade sig at lægge beslag på Bobs følelser. Derfor søgte hun et job hos OPA i Los Angeles, da det blev ledigt. Hun fik jobbet og flyttede vestpå med sin datter.

Decca og Bob Treuhaft blev ved med at udveksle venskabelige breve, og i 1943 kom han ud til Los Angeles for at besøge hende og hendes datter. På det tidspunkt var Treuhafts forlovelse røget sig en tur, og de fandt ud af, at det skulle være de to. De giftede sig og fik yderligere 2 børn.

"A Fine, Old Conflict"

A Fine Old Conflict De var begge aktive i borgerrettighedskampen, og da de var medlemmer af kommunistpartiet, blev de også begge stævnet til høring for en kommitté om uamerikanske aktiviteter i McCarthytiden. I 1958 forlod de begge partiet. Dels var de ikke særlig glade for udviklingen i Sovjetunionen, dels mente de, at de kunne gøre mere for borgerrettighederne, hvis de ikke var medlemmer.

Decca udgav Hons and Rebels i 1960.


Nancy Mitford: Søstre er et værn mod livets grusomme omstændigheder.
Jessica Mitford: Søstre _er_ livets grusomme omstændigheder...

"The American Way of Death"

I Bob Treuhafts arbejde som jurist, hvor han ofte hjalp fattige familier efter dødsfald, lagde han mærke til, at i tilfælde, hvor afdøde havde været forsikret, var det forbløffende ofte, at forsikringspengene lige præcis dækkede begravelsesomkostningerne. Forsikringssummerne kunne jo være meget forskellige, så han drøftede denne "pudsighed" med sin kone. Hun gav sig i kast med et stykke opklarende journalistik for at finde ud af, hvad det var, begravelsesbranchen havde gang i. The American Way of Death Hendes resultater blev offentliggjort i bogen The American Way of Death, hvor hun afslører alle begravelsesbranchens mere eller mindre ulækre tricks, som f.eks. balsamering, dyre "åbne" kister, begravelseshvælvinger til at sætte over kisterne, betonmausolæer i veritable nekropoler osv. Hun afslører endvidere, at visse begravelsesfirmaer simpelthen bandt de sørgende slægtninge løgne på ærmet, f.eks. at balsamering skulle være lovpligtig. Bogen siges at have forskrækket den amerikanske begravelsesindustri ganske meget.

The American Way of Death blev en enorm salgssucces, og vejen var banet for, at Decca kunne beskæftige sig med dybdeborende, afslørende journalistik, den slags, der på amerikansk går under den lidet flatterende betegnelse: Muckraking.

I 1998 udkom The American Way of Death, Revisited, hvor hun ajourfører de resultater, hun havde publiceret i den første bog over 30 år tidligere. Desværre så det ud til, at branchen var vendt tilbage til mange af dens gamle tricks. Decca selv døde i 1996, men hun havde nået at gøre det meste af arbejdet til bogen, og hendes mand færdiggjorde den.

Man er måske nok ikke i stand til at ændre verden, men man kan da i det mindste gøre de skyldige til grin.

Vanskelige relationer

Som før nævnt var der næsten ingen kontakt mellem Diana og Decca under og efter 2. verdenskrig. De mødtes ganske kortvarigt under Nancys sygdom og udvekslede også nogle få breve på den tid, men kontakten gled ud igen. Decca og Debo opretholdt kontakt hele tiden, men der var store forskelle på, hvordan de to opfattede deres fælles barndom, deres forældre osv., og flere gange var de lige på nippet til at blive så meget uvenner, at videre kontakt ville være meget vanskelig. Det gjaldt f.eks. i forbindelse med David Pryce-Jones' udgivelse af bogen om Unity. Debo, Diana og Pam var enige om, at det var en bog, der fremstillede Unity i et helt forkert lys, og hvis de ikke ligefrem aktivt forsøgte at forhindre, at bogen blev udgivet, ville de i hvert fald ikke samarbejde med Pryce-Jones eller give ham nogle oplysninger. Decca så anderledes på det, meget til de øvrige søstres fortrydelse.

Der var også en episode med en af Sydney Redesdales scrapbøger, der var forsvundet fra Chatsworth, hvor den blev opbevaret. Pam beskyldte - ikke særlig indirekte - Decca for at have "lånt" scrapbogen, og dette var også tæt på at føre til et brud mellem Decca og de øvrige søstre. Debo gav også udtryk for bitterhed overfor Decca over, at hun i sin tid løb væk uden at give besked til nogen, sådan at familien i flere uger ikke vidste, om Decca var levende eller død. Jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke, at Decca jo havde forladt den sociale klasse, hun var født ind i, og jeg tror, at dette i allerhøjeste grad har været medvirkende til at gøre forholdet noget anstrengt.

Lang vej fra start til slut

Jessica MitfordDa Decca døde, var den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og forfatter, Maya Angelou, hos hende. De var nære venner.

Det er egentlig et meget godt billede på den rejse, Decca gennemførte i sit liv. Datter af en aristokrat, der blev betegnet som "naturlig fascist og racist", men alligevel lykkedes det hende at ende i den helt modsatte grøft.

Decca havde efterladt helt klare instruktioner for sin begravelse. Det blev en enkel kremering til $475. Selvfølgelig holdt hendes venner senere en enorm mindegudstjeneste for hende, og den kom til at koste tusindvis af dollars, men det var ligesom en anden sag.

Hør Decca fortælle om sig selv og Unity:

På dette gamle klip kan man høre Decca fortælle om, hvordan hun og Unity havde det sammen, da de var hhv. 15 og 18 år og hhv. glødende kommunist og fascist. Klippet er i mp3-format, varer under et minut og fylder ca. 450kb. Klik her for at høre klippet.

Et interview med Jessica Mitford

Sidst opdateret 17-03-2017