Index

Stikord


Baggrund
Mitfordiana. Nancy, Pam, Tom, Diana, Unity, Decca og Debo.

OBS:

Jeg skriver om nogle bøger, der interesserer mig. Jeg anmelder ikke for andre.

Om dette site

Jeg blev op­ta­get af em­net “Mit­for­di­a­na” for snart læn­ge si­den. Jeg har læst en mas­se om Mit­ford­er­ne og af dem, og ef­ter­hånd­en som jeg har læst og tænkt o­ver ting­e­ne, har jeg følt trang til at skri­ve om det. Det er selv­føl­ge­lig mit håb, at em­net også vil in­ter­es­se­re an­dre og må­ske give dem lyst til selv at læ­se me­re.

Søstrene, Pamela

Den landlige Mitford

Pamela MitfordPamela var den næstældste, hun er født i 1907. Hun er den af søstrene, der har gjort sig mindst bemærket. Hun var hele sit liv meget interesseret i landbrug og i husdyr. Hendes søskende gav hende øgenavnet "woman". Forfatteren John Betjeman var meget forelsket i hende en overgang, han kaldte hende "the rural Mitford" (den landlige Mitford). Pamela var imidlertid ikke så interesseret i Betjeman, så det gjorde noget. Hun giftede sig med millionæren og videnskabsmanden Derek Jackson, som hun dog blev skilt fra efter en årrække. Herefter flyttede hun til Schweiz, hvor hun levede sammen med den italienske rytterske, Giuditta Tomassi, som døde i 1992.

Den mindst moderlige

Dianas to yngste børn boede hos Pamela i starten af Mosleys og Dianas internering. Senere flyttede de ind i Swinbrook House som betalende gæster, sammen med deres barnepige. Hvad der helt præcis er sket der, er svært at sige, men Charlotte Mosley skriver i Letters between 6 sisters, at Pamela var den mindst moderlige af søstrene, og der er et brev fra Diana til Debo, hvor hun skriver, at Pam på et tidspunkt har beklaget, at hun ikke altid var sød ved drengene og deres barnepige, mens de boede på Rignall. Der er et andet brev fra Diana til Debo, hvor Diana i sin høje alderdom genoplever, hvordan det var at sidde i fængslet og få brev fra Pam, om hvordan hun havde tvunget den ældste dreng, Alexander, til at gå gennem en mark med tidsler, og hvordan Diana følte det dengang. Diana undskylder Pam et hundrede procent, og siger, at det overhovedet ikke var hendes fejl. Hun havde ikke selv nogle børn, kunne ikke lide dem, og syntes bare, de var irriterende.

Den omsorgsfulde

Ud fra en overfladisk betragtning kunne det ellers se ud til, at hvad der har været af omsorgsgener i Mitfordfamilien for en stor del har været at finde hos Pamela. Det var hende, der kom og hjalp, når de andre søskende var i krise. Nancy, der havde drillet Pam aldeles ubarmhjertigt, da de var børn, foretrak at få hendes hjælp under sin sygdom. Det var f.eks. også Pam, der åbnede sit hjem for søsteren Diana og hendes mand Oswald Mosley, da de syge og universelt forhadte slap ud af fængslet i 1943. De boede der ganske vist kun i få dage, for MI5 fandt det for farligt at have dem boende sammen med videnskabsmanden Derek Jackson, der arbejdede på noget, der måske kunne være interessant for Storbritanniens fjender.

Den mest excentriske

Pamela kan på mange måder siges at være den mest excentriske af søstrene. Som barn havde hun polio, og dette lader til at have sat hendes udvikling i stå en overgang. Hun fik ord for at være "langsom". Hun var også målet for mange af Nancys mest ondskabsfulde drillerier, og hun har slet ikke været i stand til at give igen over for denne "kvikke" søster. Der er ikke så mange breve fra Pamela i Letters between 6 sisters. Charlotte Mosley mener, at Pamela var ordblind, og at det kostede hende store anstrengelser at skrive breve. De breve, der er bevaret fra hendes hånd, er meget korrekt stavet, og Charlotte Mosley mener, at det foregik med en ordbog ved siden af hele tiden. I de andre søstres breve omtales Pamela altid med en vis overbærenhed, og det er tydeligt, at hun har været meget anderledes end de andre. Hun havde f.eks. den specialitet, at hun i detaljer kunne huske, hvad man havde fået at spise ved diverse lejligheder langt tilbage i tiden. Hun kunne få hele aftener til at gå med at recitere menuer. Man skal dog ikke tro, at Pamela var dum. Følgende historie viser både noget om hendes snuhed og hendes aristokratiske tilgang til livet:

At regne og at regne den ud

Da hun var blevet skilt fra Derek Jackson, blev deres slot i Irland solgt. Den nye ejer var meget interesseret i at beholde Pam som lejer på slottet, og hun indvilligede på en betingelse: Hun ville have alle de elektriske installationer på slottet fornyet, for de var farlige. Den nye ejer gik ind på hendes betingelse og sendte et hold elektrikere og arbejdsmænd over, for det var et stort arbejde. Pam gjorde ejeren opmærksom på, at det tog for lang tid, hvis arbejderne hver dag skulle hente mælk til deres mange kopper uundværlig te i landsbyen. Ejeren var enig og sendte en malkeko op til slottet. Det var en meget god malkeko, som gav meget mere mælk end arbejderne skulle bruge, så Pam anskaffede sig et par pattegrise, som hun fodrede med mælken. Men der blev stadig en hel del mælk til overs, som hun så sendte til mejeriet. Hun fik derfor en check fra mejeriet hver uge, og en af arbejderne så det og spurgte hende, om hun havde tænkt sig at sende checken til værten. Pam svarede, at koen jo blev malket af hendes gartner, hvilket var noget af en ulejlighed, og at den udelukkende var der til ære for ejerens arbejdere, så det havde hun sandelig ikke tænkt sig! At hele arrangementet så var startet for hendes skyld og på hendes foranledning, fandt hun ingen grund til at hæfte sig ved.

Pamela døde i 1994.

Sidst opdateret 17-03-2017