Index

Stikord


Baggrund
Mitfordiana. Nancy, Pam, Tom, Diana, Unity, Decca og Debo.

OBS:

Jeg skriver om nogle bøger, der interesserer mig. Jeg anmelder ikke for andre.

Om dette site

Jeg blev op­ta­get af em­net “Mit­for­di­a­na” for snart læn­ge si­den. Jeg har læst en mas­se om Mit­ford­er­ne og af dem, og ef­ter­hånd­en som jeg har læst og tænkt o­ver ting­e­ne, har jeg følt trang til at skri­ve om det. Det er selv­føl­ge­lig mit håb, at em­net også vil in­ter­es­se­re an­dre og må­ske give dem lyst til selv at læ­se me­re.

The Pursuit of Love

Nancy Mitford: The Pursuit of Love

Første bestseller

The Pursuit of Love The Pursuit of Love var den første af Nancy Mitfords romaner, der opnåede at blive en salgssucces. Bogens heltinde, Linda, er et let forklædt alter ego for forfatteren. Vi møder Linda siddende på en kuffert på Gare du Nord i Paris, pengeløs og klædt i en pels af "dårlig" kvalitet. Hun har netop forladt sin anden mand, som er involveret i noget med den spanske borgerkrig.

Fortabt i Paris

Mens Linda sidder der og ikke ved, hvad hun skal gøre ved sig selv, kommer der en ikke særlig flot franskmand hen og taler til hende på en måde, som hun ikke er vant til. Han tager hende med sig hjem, og på vejen i taxaen siger han til hende, at han regner med, at de vil få et forhold på mindst 5 år. Franskmanden er Fabrice de Sauveterre, et let forklædt pseudonym for Gaston Palewski, der var Nancy Mitfords store kærlighed.

Bogen er både morsom og medrivende og på sine steder endda rørende.

Ikke oversat

Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er den ikke oversat til dansk, men den er nu heller ikke særlig svær at læse på engelsk. Hvis man kender lidt til Mitfordfamilien, genkender man let de forskellige personer, f.eks. er Aunt Sadie og Uncle Matthew helt klart parodier på Sydney og David Redesdale, Nancy Mitfords forældre.

Dermed være ikke sagt, at bogen er autobiografisk. Det er den ikke, blandt andet ville dens slutning være helt umulig, hvis det var tilfældet. Mere kan jeg ikke fortælle uden at komme til at røbe for meget af handlingen, og den bør man have til gode til læsningen.

Nancy Mitford: The Pursuit of Love, isbn 978-0-14-000711-4, Penguin

Sidst opdateret 17-03-2017