Index

Stikord


Baggrund
Mitfordiana. Nancy, Pam, Tom, Diana, Unity, Decca og Debo.

OBS:

Jeg skriver om nogle bøger, der interesserer mig. Jeg anmelder ikke for andre.

Om dette site

Jeg blev op­ta­get af em­net “Mit­for­di­a­na” for snart læn­ge si­den. Jeg har læst en mas­se om Mit­ford­er­ne og af dem, og ef­ter­hånd­en som jeg har læst og tænkt o­ver ting­e­ne, har jeg følt trang til at skri­ve om det. Det er selv­føl­ge­lig mit håb, at em­net også vil in­ter­es­se­re an­dre og må­ske give dem lyst til selv at læ­se me­re.

Den ene bror, Thomas

Tuddemy

Thomas Mitford er født i 1909. Some eneste dreng i familien blev han naturligvis både elsket og forkælet meget. Søstrene kaldte ham Tom, Tommy eller sommetider Tuddemy, hvilket er Tommy på Boudledidge, det hemmelige sprog, som blev opfundet af Unity og Decca.

Skolegang, "han er jo en dreng"

Tommy blev som det eneste af børnene straks sendt i skole, på kostskolen Eton i hans tilfælde. Der findes breve, hvor han triumferende skriver til sine søstre, at han får alle de ’sossages’ (pølser, stavet forkert), som han kan spise. Om det er sandt eller ej er svært at vide, men det var en god ting at drille søstrene med. En af moderens, Sydneys, ideer om sundhed var nemlig, at man ikke skulle spise svinekød og da slet ikke pølser. Måske var hun i virkeligheden meget fornuftig på visse punkter, omend ikke på andre.

Venner

Tom MitfordMange af de "filthy sewers", der begyndte at færdes i Mitfordhjemmet, kom der faktisk først og fremmest, fordi de var Tommys venner fra den gruppe, der senere stod model til "The Brideshead set", snarere end fordi de var pigernes tilbedere. Mary S. Lovell beretter i The Sisters, hvordan Tommy havde betroet sine søstre, at han havde mange homoseksuelle forhold, mens han gik i skole, og hvordan søstrene fik grineflip, da moderen under et week-end party, spurgte Tommy og en af hans venner, om de havde noget mod at dele et værelse, for huset var aldeles fyldt. Det er vel muligt, at selv om moderen ikke havde nogen idé om Tommys seksuelle orientering, så kan faderen have haft en anelse og brudt sig meget lidt om tanken. Det kan da i hvert fald forklare hans mangel på sympati for de unge mænd, der gæstede hans hus, eller give endnu en forklaring på, hvorfor de skulle udnævnes til "filthy sewers".

Tyske interesser

Der findes billeder af Tommy, Diana og Unity som begejstrede deltagere i Nazipartiets "Parteitag" i 1935, men Toms politiske tilhørsforhold har ikke været aldeles entydigt. Da Oswald Mosley udgav sin selvbiografi i 60'erne, blev Nancy meget vred, fordi Mosley skrev, at Tom Mitford var medlem af B.U.F. Mens Diana og Unity uden tvivl var medlemmer, mente Nancy ikke, at Tom var. Der findes et brev fra Decca, hvor hun skriver, at hun i samme periode var overbevist om, at Tommy var kommunist. Hans politik har åbenbart været lidt kamæleonagtig, alt afhængig af, hvilken søster, han var sammen med. Da Tommy skulle deltage i krigen, bad han om ikke at blive sendt til Tyskland, fordi han havde så mange gode venner der, hvilket skyldtes, at han studerede i Tyskland i flere år, og ikke nødvendigvis at han var nazist. Hans ønske blev respekteret, og han kom i stedet til Burma, hvor han blev dræbt i kamp i 1945.

Sidst opdateret 17-03-2017